Spise ude

Gnomenkeller

Gnomenkeller er en steakhouse beliggende på gågaden, ikke overraskende, nede i en kælder.

På trods af dens underjordiske beliggenhed, er restauranten meget hyggelig og der serveres noget virkelig lækkert mad.

Priserne er ikke så billige, da det er et ret fint sted, men alligevel ganske overkommelige for danske gæster.

Gnomenkeller er en historisk seværdighed, den blev oprindeligt bygget i 1583 og tjente som vinkælder i starten. Restauranten bærer stadig præg af den historiske indretning og derfor er væggene bl.a. prydet med små festlige trolde, dette gør hele oplevelsen mere fuldkommen og autentisk.

Stedet har været flittigt besøgt af flensborgportalens indehaver, og kan kun anbefales.

Adressen er: Holm 3, 24937 Flensburg

 

Ristorante Roma

Ristorante Roma er, som navnet antyder, en italiensk restaurant. Der serveres noget dejligt italiensk mad, og priserne er virkelig billige! Det er et optimalt sted at få en god frokost når man er på shopping tur i Flensborg. Ristorante Roma ligger i starten af gågaden lige overfor Flensburg Galerie.

Adressen er: Angelburger Straße 22, 24937 Flensburg

Åbningstider: Søndag – Fredag kl. 11.30 – 15.00 og kl. 17.00 – 23.00 Lørdag kl. 11.30 – 24.00

Det kan varmt anbefales at prøve deres Pasta Carbonara, den smager præcis som den skal, og man får serveret en god portion.

 

Golden Lilie

Golden Lilie er en kinesisk restaurant, der serverer alle de velkendte kinesiske specialiteter. De har både en god buffet og à la carte. Prisniveauet er ganske fornuftigt, og man får god mad for pengene.

Golden Lilie ligger også overfor Flensburg Galerie og lige ved siden af C&A, tæt på Ristorante Roma.

Adressen er:  Angelburger Straße 10-16, 24937 Flensburg

Åbningstider: Mandag – Søndag kl. 11.30 – 15.00 og kl. 17.30 – 23.00

 

Andre spisesteder i Flensburg Galerie inkluderer kinesisk, sushi, græsk, amerikansk, McDonalds m.fl.